10 gange mere båndbredde er ikke 10 gange hurtigere

Klager fra brugerne over dårlige svartider eller helt manglende forbindelse til internettet resulterer ofte i, at it-afdelingen investerer i mere båndbredde. Men hvor meget har vi brug for, og ud fra hvilke parametre skal vi vælge vores nye båndbredde?

Klager fra brugerne over dårlige svartider eller helt manglende forbindelse til internettet resulterer ofte i, at it-afdelingen investerer i mere båndbredde. Men hvor meget har vi brug for, og ud fra hvilke parametre skal vi vælge vores nye båndbredde?

Internetforbindelser er ikke ”bare” internetforbindelser, så hvad kan vi forvente af en ny forbindelse med øget båndbredde?

Vi skal se på et eksempel, hvor vi opgraderer fra en 10 Mbit/s fiber til en 100 Mbit/s fiber – ud fra forventningen om, at når vi 10-dobler internetbåndbredden, så 10-dobler vi også de enkelte brugeres hastighed.

Men inden vi går videre med eksemplet, er det vigtigt, at vi kigger på de egenskaber, en internetforbindelse har, og hvilken indflydelse de forskellige egenskaber har på internetforbindelsen.

Egenskab 1: Båndbredde [bit/s]
Båndbredden er det, som vi i daglig tale forbinder med hastigheden på internetforbindelsen, og det er typisk også det, som vi køber, når vi vælger en internetforbindelse. Båndbredderne er typisk opgivet i bit/s, kbit/s, Mbit/s eller Gbit/s.

Alt efter, hvad vores behov er for at downloade og uploade på internettet, kan vi vælge en symmetrisk eller en asymmetrisk forbindelse. En symmetrisk forbindelse er en forbindelse, hvor der er lige meget båndbredde til download og upload (fx 10+10 Mbit/s), på en asymmetrisk forbindelse er der mere båndbredde til download end til upload (fx 2 Mbit/s download + 512 kbit/s upload).

Egenskab 2: Forsinkelse [ms]
Alle internetforbindelser har en forsinkelse, som måles i millisekunder [ms]. Den forsinkelse, vi som brugere oplever, er tiden fra vi trykker på Enter-tasten, til en hjemmeside kommer frem på vores skærm. Forsinkelsen kan variere fra ganske få millisekunder til mere end halve sekunder.

En anden type forsinkelse, som ikke er direkte afhængig af, hvilken type internetforbindelse vi har, er besøg på en overbelastet hjemmeside, der typisk vil føre til yderligere forsinkelse. Et godt eksempel er SKAT’s hjemmeside, når årsopgørelserne er klar – så kan ”forsinkelsen” vare i flere timer.

Forsinkelser på internetforbindelser kaldes Delay, Latency, Round Trip Time (RTT), Ping-tid, Lag, mm.

Eksempler på forskellige forbindelsestyper og deres indbyggede forsinkelse:

• ADSL: 20 ms
• Fiber: 1 ms
• Fiber (Danmark–USA): 140 ms
• Satellit: 600 ms

Egenskab 3: Pakketab [%]
Pakketab er noget, vi som internetbrugere gerne vil slippe for. Et højt pakketab (>1 %) giver problemer med VoIP, og giver generelt en dårlig udnyttelse af forbindelsen. Et højt pakketab giver mange retransmissioner af data-pakker, som er tabt, og dermed unødige forsinkelser. Pakketab kan fx skyldes en overbelastet internet-router, der ikke er dimensioneret korrekt i forhold til forbindelsens størrelse eller brugerantal.

Egenskab 4: Pris, Service Level Agreement (SLA), Oppetid, Reaktionstid ved fejlmelding, …
Den fjerde egenskab kan måske ikke henføres direkte til internetforbindelsen, men punkterne er stadig meget vigtige parametre i den daglige drift, da de er et udtryk for det beredskab, vi ønsker i forbindelse med vores internetforbindelse. Vi kan se på det som en slags forsikring for, at vi hurtigt kan komme online og arbejde igen, hvis uheldet skulle være ude, og forbindelsen forsvinder. Her oplever vi, at der er meget stor forskel på det beredskab, internetudbyderne tilbyder som standard, og det man kan tilkøbe. Og husk, at der er en god grund til, at private internetforbindelser er billigere end erhvervsforbindelserne!

Når vi har besluttet hvilken båndbredde, med hvilken forsinkelse, hvilket medie og hvilken reaktionstid hos leverandøren vi ønsker, er vi klar til at opgradere internetforbindelsen.

Får vi så det, vi forventer, når vi opgraderer båndbredden?
Som sagt er der mange elementer, som spiller ind ved køb af båndbredde, og vi får som regel ikke helt, det vi tror, vi får; men hvad skal vi så forvente, når vi fx 10-dobler vores båndbredde?

Tilbage til vores eksempel med opgraderingen fra 10 Mbit/s til 100 Mbit/s.

Udgangspunktet er en måling af den tid, det tager at hente CNN’s hjemmeside, på henholdsvis en 10 Mbit/s fiberforbindelse og på en 100 Mbit/s fiberforbindelse. Målingen er udført med Wireshark.

CNN.com’s forside fylder 2,8 MB = 22 Mbit.

Hvis vi benytter en simpel matematisk formel for beregning af overførselstiden ud fra datamængden og forbindelsens båndbredde, Tid = Mængde / Båndbredde, får vi:

• 22 Mbit / 10 Mbit/s = 2,2 s
• 22 Mbit / 100 Mbit/s = 0,22 s

Men vores måling viser, at virkeligheden er mere nuanceret, og at der også er andre faktorer i spil, end den rå båndbredde. Fx overføres en hjemmeside fra en webserver til en webbrowser i små bidder, i takt med at både webserveren og webbrowseren er enige om, hvad der skal overføres.

Reel måling ved 10 Mbit/s: 9,2 s

9,2 s total – 2,2 s forbindelse = 7 s overhead

Effekt af opgradering: fra 10 Mbit/s til 100 Mbit/s

100 Mbit/s: 7 s overhead + 0,22 s forbindelse = 7,22 s

Reduktion: fra 9,2 s til 7,22 s = -20% svartid

Den måde, vi som brugere opfatter internetforbindelsens hastighed på, er den tid der går, fra vi har trykket Enter, til siden kommer frem, og med en 10-dobling af båndbredden får vi altså kun reduceret svartiden med 20 % i vores test. Eller sagt på en anden måde: Den 10-dobbelte båndbredde gør kun forbindelsen 27 % hurtigere for brugerne.

SmartShare StraightShaper kan ikke fjerne overheadet på forbindelsen, men den optimerer udnyttelsen af båndbredden og stabiliserer forbindelsen.

SmartShare fordeler også båndbredden ligeligt mellem brugerne, så den øgede båndbredde kommer alle til gode, og ikke kun de båndbreddeslugende brugere, som det er tilfældet på en internetforbindelse uden en tilkoblet SmartShare.

Lær mere om, hvordan internettet virker, med og uden SmartShare.