• Skoleleder Simon Svenstrup foran Hørsholm Lilleskole

Fra frustration til arbejdsglæde med SmartShare

Da Simon Svenstrup startede som leder på Hørsholm Lilleskole, kunne nettet nogle gange være nede i flere dage. Han satte hurtigt en grundig gennemgang af skolens netværk i gang i samarbejde med skolens it- konsulent Sanders PC Service. Mere båndbredde og en SmartShare StraightShaper 4000 løste skolens problemer.

Den nye skoleleder kom selv fra en skole med et velfungerende netværk, og han vidste derfor, hvor vigtigt det er for effektiviteten og trivselen på en skole, at nettet bare virker. ”Nogle gange når nettet var nede i længere tid, måtte vi finde på noget andet at lave,” fortæller skoleleder Simon Svenstrup om den første tid på Hørsholm Lilleskole. ”Det er jo virkelig frustrerende når internettet ikke fungerer. Det nedsætter arbejdseffektiviteten og virker forstyrrende på undervisningen, som bliver afbrudt når eleverne ikke kan komme på nettet eller fordi det klip fra YouTube, som læreren gerne vil vise, ikke kan blive vist på vores Smartboards.”

”Det har været en længere proces at få vores netværk til at fungere, som det gør nu. Vi måtte gennemgå forskellige funktioner og tjekke hardware og software for fejl og mangler for at finde årsagen til den dårlige netværksforbindelse.” Dog stod én ting hurtig klar; streaming og downloads af film fik nettet til at køre usandsynligt langsomt og ofte, blev brugerne helt hægtet af.

Mere båndbredde er ikke nok
Når internet forbindelsen er langsom, tror de fleste, at løsningen er mere båndbredde, men det er langtfra altid nok. Der skal ikke mange flittige brugere til som streamer og downloader film eller bruger fildelingsprogrammer, før al båndbredden er brugt. Når man køber mere båndbredde vil de enkelte båndbredde krævende brugere bare få endnu mere båndbredde til rådighed. De resterende brugere får stadig for lidt båndbredde, og vil opleve et ustabilt internet.

”Det er jo virkelig frustrerende når internettet ikke fungerer. Det nedsætter arbejdseffektiviteten og virker forstyrrende på undervisningen, som bliver afbrudt når eleverne ikke kan komme på nettet”

Simon Svenstrup, skoleleder på Hørsholm Lilleskole

Løsningen på problemet findes i selve fordelingen af båndbredden til brugerne, og det er det som SmartShare gør. SmartShare fordeler den tilgængelige båndbredde ligeligt imellem alle de aktive brugere på nettet hele tiden. Det betyder, at alle aktive brugere får lige meget båndbredde til rådighed og dermed hurtige svartider. Mange brugere vil hurtigt blive færdige og den båndbredde, som nu er tilovers, vil igen blive fordelt mellem de aktive brugere på nettet. Sådan vil båndbredden dynamisk blive tildelt alle de aktive brugere og alle vil opleve et stabilt og hurtigt internet. Også de få båndbreddekrævende brugere vil opleve et hurtigt internet, men de kan ikke mere lægge nettet ned til gene for de mange andre brugere.

Når en ikke teknisk person skal tage en teknisk beslutning
Som skoleleder er det Simon Svenstrup, som skal tage den endelige beslutning, når skolen skal investere i it løsninger, men han er ikke selv så teknisk, hvad it angår. ”Vi har længe haft et rigtig godt samarbejde med Sanders PC Service, som står for alt, hvad der har med vores netværk og it at gøre. De er samtidig meget pædagogiske når der skal tales teknik. Blandt andet fik jeg vist nogle grafer i SmartSharens software, der viser hvor meget båndbredde brugerne har til rådighed, hvor meget båndbredde der bliver brugt og, hvornår vi bruger mest. Det tydeliggjorde for mig, hvor meget en SmartShare egentlig forbedrer vores internetforbindelse, fordi jeg fysisk kunne se effekten. I samråd med Sanders PC Service følte jeg mig godt klædt på til at tage en beslutning, som også ville påvirke udgifterne til it driften på skolen generelt.”

Budgettet for it er mangedoblet
Skoler er generelt blevet langt mere digitaliserede i dag, end de var for bare få år siden, og det kan Hørsholm Lilleskole mærke på bl.a økonomien. ”Før havde vi et lille internet abonnement til et par tusinde kroner om måneden og en intern medarbejder til driften af vores it.I dag må vi bruge professionelle konsulenter til at klare driften, og vores udgifter til it er væsentligt forøget. Det føles lidt som ærgerlige penge at give ud, men det er faktisk gode penge. Nu virker internettet nemlig til stor gavn for både medarbejdere og elever her på skolen. Og SmartSharen – den lægger vi slet ikke mærke til, for det kører jo bare!”

Hørsholm Lilleskole har omkring 200 elever med ét spor fra børnehave til 9. klasse. I de mindre klasser er der mulighed for at låne iPads og bærbare computere, når der er et behov. Først fra 7. klasse forventes det at alle elever medbringer egne computere hver dag.

Skolen har ikke en nedskrevet it politik for skolen, men taler med børnene om adfærd på nettet i overensstemmelse med skolens egne værdier.