Digital eksamen er over os – hvad gør vi?

Fra sommeren 2018 skal skolerne landet over være i stand til at gennemføre digitale eksaminer – Eltel og Smartshare hjælper skolerne med at forberede deres trådløse netværk.

Baggrund
De gymnasiale lederforeninger og undervisningsministeriet er blevet enige om at bruge et fælles system til at effektivisere processerne ved eksaminerne og de store skriftlige opgaver. Men hvad betyder det for jeres skole, og hvordan kan I forberede jer på bedst mulig måde?

Udfordringen
Kan jeres trådløse netværk håndtere mange aktive brugere på nettet i samme lokale på én gang?

Det er en udfordring for de fleste skoler at blive klar til at afholde eksaminer digitalt.

Måske er elevernes brug af trådløst internet i dagligdagen problemfri. Når man ændrer koncentrationen af eleverne fra at være på hele skolen, til at være samlet i et enkelt lokale, og alle logger på internettet stort set samtidigt, vil det trådløse netværk blive hårdt belastet. Det er her man for alvor vil se, om skolens netværk er dimensioneret korrekt.

FAKTA

Sted
Gørlev Idrætsefterskole

Antal elever
160

Båndbredde
500/500 Mbit

Trådløse sendere i eksamenslokalet
4 stk.

Tag udfordringen op
På Gørlev Idrætsefterskole deltog man i den landsdækkende generalprøve, og fik værdifuld viden og erfaring.

Skoleleder for Gørlev Idrætsefterskole, Niels Skak Jensen er en mand, der tænker skolen ind i fremtiden.

Skolen startede i et nedlagt plejehjem, men omfatter idag et nedlagt rådhus, en ny avanceret multi-idrætshal samt et funktionelt udeareal til sport og fritid.

Skolens netværk er selvfølgelig dimensioneret til, at de 160 elever kan være på nettet i undervisningen og i fritiden. Alligevel valgte skolen at deltage i den landsdækkende generalprøve for Netprøver.dk, for at undgå ubehagelige overraskelser i den digitale eksamens fremtid.

“Vi har også konstateret, det er en god ting at have en SmartShare, den kan flere ting end jeg lige var klar over, så jeg har udvidet brugen af funktionerne i den.”

Henning Sand, it-ansvarlig på Gørlev Idrætsefterskole

Skolen har en 500/500 M/bits forbindelse og en SmartShare StraightShaper koblet til deres netværk, der sikrer at alle elever får lige meget båndbredde og kan komme på nettet.

Erfaringer fra generalprøven
Antallet af Wi-Fi access punkter er dimensioneret, så det kan håndtere antallet af elever. Derfor burde alt køre som smurt. Men først efter en time er alle elever koblet på nettet. Eleverne er frustrerede, og flere får en time mindre tid til at løse deres opgaver, fordi nettet svigtede. Dette må naturligvis ikke ske i fremtiden, når eksaminerne virkelig gælder – men hvad gør man så?

Et godt netværk løser ikke alle forhindringer. Hvis man ikke er ekspert, kan det være svært at finde ud af, hvor problemerne opstår og få rettet op på et dårligt fungerende netværk. Til generalprøven samarbejdede Gørlev Idrætsefterskole med leve-randøren af SmartShare StraightShaper og med Wi-Fi specialist, Bo Ør Iversen fra Eltel.

Under hele eksamen blev netværket og computerne monitoreret af it-specialisterne. SmartSharen viste tydeligt, at der var masser af båndbredde til rådighed, men monitoreringen viste at forbindelsen mellem klienterne (computere og martphones) og WI-FI senderne var langsom.

Det kan være problematisk, når der er mange klienter, som vil på nettet samtidig i et lille område fx i et eksamenslokale. De enkelte klienter må vente på hinanden for at komme på internettet, og brugerne vil få en oplevelse af et meget ringe netværk, selvom der er rigeligt med båndbredde. Årsagen kan være, at klienterne ikke er tidssvarende, og der kan være forskel på de Wi-Fi standarder de understøtter. En ældre klient bruger sandsynligvis meget mere tid på at hente og sende end en nyere klient. Det danner en kø, som forsinker alle.

Et godt netværk fungerer altså først optimalt, når også klienterne opfylder visse tekniske krav.

”Eltel og Smartshare er kommet med anbefalinger til en række justeringer i vores netværksopsætning, der gør at vi fremadrettet føler os godt forberedt til at afvikle digitale eksaminer”.

Niels Skak Jensen, Forstander på Gørlev Idrætsefterskole

Løsningen
Lav en generalprøve på en digital eksamen. Det er en god idé at afholde en generalprøve for at være sikker på, at skolens netværk kan klare belastningen.

Brug en uvildig it-specialist til at få foretaget en gennemgang af skolens netværk. Der er mange parametre som spiller ind. Derfor kan man spare både penge og ressourcer ved at købe sig til professionel rådgivning udefra. Skolen kan selv iværksætte en række tiltag for at sikre en eksamen uden afbrydelser.

Se mere om digitale eksaminer her.

Sådan afvikler i en problemfri digital eksamen
Her er et par gode råd fra Bo Ør Iversen, Wi-Fi specialist hos Eltel:

DET KAN I GØRE INDEN EKSAMEN:
  • Computernes styresystemer skal opdateres. Sørg for at alle elever har opdateret deres styresystemer. Sluk computeren helt efter opdate-ringen og genstart den igen, for at opdateringen slår igennem.
  • Firmware skal opdateres. Det forbedrer computernes præstationsevne. Opdateringer kan findes på leverandørens hjemmeside.
  • Sørg for at computerne er koblet til en printer, og at printerdriveren er opdateret.
  • Test at alle elever kan komme på det trådløse net samtidig, at de kan tilgå internettet og printe. Brug det rigtige eksamenslokale, og test med det rigtige antal elever, der skal til eksamen. Det vil vise om netværket er korrekt sat op.
DET KAN I GØRE TIL EKSAMEN:
  • Mød til eksamen med en SLUKKET computer, hvis afviklingen af eksamen kører med trådløst netværk. Det forhindrer computerne i at sidde fast i Wi-Fi sendere monteret andre steder på skolen, som kan forringe internethastigheden kraftigt.
  • Sørg for at have en plan B, hvis uheldet alligevel er ude, og eksamen ikke kan gennemføres digitalt.