Kom det langsomme internet til livs
”Hvis folk vil streame, så streamer de – også selv om de får at vide, at det lægger nettet ned for alle andre. Campister ændrer ikke adfærd, selv om de er væk hjemmefra.” Sådan siger Jens Bay, indehaver af Western Camp, som har fundet løsningen på problemet i form af en SmartShare StraightShaper.
Jens Bay har længe holdt øje med producenten SmartShare Systems, som har udviklet og patenteret en unik teknologi. Den udnytter båndbredden på en langt mere hensigtsmæssig og effektiv måde end normalt.
”Vi vil gerne skabe nogle gode rammer for vores gæster, og hvis de vil på internettet, så skal det selvfølgelig bare virke,” fortæller Jens Bay. ”På nogle campingpladser sætter de begrænsninger på forbruget af internetforbindelsen, for at det ikke skal blive lagt ned, men det behøver vi ikke gøre nu, hvor vi har fået installeret SmartShare. Gæsterne kan bruge internettet som de vil, helt uden begrænsninger, og jeg behøver ikke at konfigurere noget som helst.”
Når internettet kører langsomt, tror de fleste, at de har behov for at købe mere båndbredde. Men selv om man køber mere båndbredde, er det langtfra sikkert, at brugerne får en bedre oplevelse.
Internettet er ikke født demokratisk
Internettet giver automatisk mest båndbredde til dem, som foretager sig ting på nettet, der sluger meget båndbredde fx streaming af film. Resutatet bliver, at der kan sidde rigtig mange andre brugere, som har en meget dårlig og langsom internetforbindelse, selvom de kun skal tjekke en e-mail eller andet, som ikke kræver særlig meget båndbredde.
Køber man mere båndbredde, vil de krævende internetbrugere bare sluge endnu mere, og det vil ikke nødvendigvis ændre noget væsentligt for resten af brugerne.
”Vi vil gerne skabe nogle gode rammer for vores gæster, og hvis de vil på internettet, så skal det selvfølgelig bare virke.”
Jens Bay, Indehaver af western Camp
SmartShare giver båndbredde til alle
En SmartShare StraightShaper retter op på uretfærdighederne. Den kobles på netværket og tildeler dynamisk alle aktive brugere lige meget båndbredde. Det betyder at de brugere, som har mindre opgaver på nettet hurtigt bliver færdige, og når de ikke er aktive mere, bliver ”deres” andel af båndbredden fordelt ud mellem alle de andre aktive brugere. Resultatet bliver, at alle brugerne oplever et hurtigt og stabilt internet med god kvalitet.

Det er ikke altid lige nemt at komme til udstyret, men her lykkes det alligevel Martin Lohse fra EL Design og Jens Bay, at koble en SmartShare StraightShaper til det eksisterende netværk.
Det er ikke altid lige nemt at komme til udstyret, men her lykkes det alligevel Martin Lohse fra EL Design og Jens Bay at koble en SmartShare StraightShaper til det eksisterende netværk.
Western Camp har i år foreløbigt opgraderet til en 30/10 Mbit/s forbindelse, men har allerede planlagt at udvide til 100/100 Mbit/s i den nærmeste fremtid.
“Jeg kan allerede nu se, at SmartShare StraightShaper har forbedret vores netværk markant her på Western Camp, så jeg ser frem til en sommer med et vedligeholdelsesfrit og uproblematisk netværk.”
SmartShare gør arbejdet for dig
SmartShare StraightShaper er en plug-and-play løsning og kan kobles på alle typer netværk. Installationen af en SmartShare StraightShaper bliver foretaget af en forhandler, og kræver kun få minutters nedetid. Løsningen er abonnementsbaseret, og prisen er skaleret efter campingpladsens kapacitet.