SmartShare er sammen med 50 andre iværksættervirksomheder blevet udvalgt til at deltage i Nordic Venture 50.
Norden anses for at være den region i Europa med flest iværksættervirksomheder, og de mest lovende entreprenører indenfor Life Sciences, Cleantech og Informations- & Kommunikationsteknologi er blevet udvalgt til at deltage i Nordic Venture 50.
Ved udvælgelsen lægges der især vægt på virksomhedens potentiale for vækst, unikke teknologier, ledelsesmæssige kompetencer og internationale erfaring.
De udvalgte virksomheder skal præsentere deres aktiviteter for et publikum bestående af nordiske og internationale strategiske partnere, venture kapitalfonde og industrielle investorer.
SmartShare er blevet udvalgt inden for kategorien Informations- & Kommunikationsteknologi, og vi er meget stolte over at være med i Nordic Venture 50, hvilket bekræfter os i, at vi er på rette spor med vores unikke teknologi, og vi ser frem til at præsentere vores forretningsmodel for et bredt publikum.
SmartShare har i løbet af det seneste års tid indgået strategiske partnerskaber med virksomheder i både ind- og udland, og har derigennem fået tilgang til det tyske og det mellemøstlige marked.
Kontaktinformation:
SmartShare Systems A/S
Jesper Knudsen
Phone: +45 89 93 50 25
E-mail: jkn@smartsharesystems.com


SmartShare Systems blandt de 5...